KØB AF
HVALP
Alle vores
hvalpe sælges med dkk-stambøger, sundhedsattest (heri indbefattet
hjertescanning) og købskontrakt. Vi bruger dkk's standard
købskontrakt dog med et par tilføjelser.
Vi sælger
ikke hvalpe uden personligt fremmøde. Du skal komme og besøge os og
derefter kan vi snakke køb af hvalp. Vi forbeholder os retten til at
afslå salg, hvis vi af den ene eller anden grund ikke mener, at det
er en god idé. Vi kører ikke efter "først-til-mølle" princippet, men
forsøger i fællesskab at finde den hvalp, som passer bedst til de
ønsker/behov den nye ejer har. Som udgangspunkt kan vi sige, at:
- Hvis du
bor i lejlighed uden elevator, har du ikke mulighed for at købe en
hvalp her (da den ikke må gå på trapper de første 2 år)
- Hvis du ikke er villig til at praktisere vores anvisninger om
korrekt fordring (dette behøver ikke at være BARF) og motion, har du ikke mulighed for at købe en
hvalp her (fodring og motion er utrolig vigtige faktorer i forhold til at undgå ledproblemer, som racen er meget disponeret
for).
Vi vil jo
til enhver tid sige, at Dogue de Bordeauxen er jordens dejligste
race - og vi har endnu ikke mødt nogen, som ikke er faldet pladask
ved synet af en Bordeauxhvalp, men tænk dig grundigt om, om det er
den rette race for dig. Er du fx den sporty type, som elsker lange
gåture flere gange om dagen og er interesseret i krævende
fysisk hundetræning osv. så er Bordeauxen ikke umiddelbart noget
godt valg, da den gennem vækstperioden kun må få meget moderat
motion. Også selvom den virker til at kunne og virker til at have
lyst til mere.
Har du meget lange arbejdsdage og er meget væk
hjemmefra er det måske bedre at vente med at anskaffe sig en hund,
da Bordeauxen elsker at være sammen med sin familie. Dogue de
Bordeauxen går fint i spænd med børn, men i børnefamilier er det
vigtigt at have regler omkring, hvordan børnene omgåes hunden, så
hvalpen også får sin ro, mens den vokser. Endvidere er Dogue de
Bordeauxen er dyr hund i drift i foder alene, og det er en stor
hund, som både sviner og savler. Tænk dig om...
Som sagt er du/I meget velkommen til at ringe og få en snak, hvis
du/ I gerne vil vide mere. Eller komme og opleve hundene i deres
vant omgivelser.